Hvad er BDD Body Dysmorphic Distortion?                                                  P. J. Cathmont-Prynn (4/7 - 2001)

BDD, tidligere kaldt dysmorphophobia, er en lidelse der som regel først kommer til udtryk i teenagealderen for drenge såvel som piger. Klienten bliver fuldstændigt fokuseret på en ikke-eksisterende eller en minimal kosmetisk defekt (skæv næse, kløft i hagen, uhensigsmæssig rødmen, forkert bryststørrelse, lav pande osv.) og søger derefter konstant medicinsk behandling for at udbedre ”fejlen”. Nogle gange ”helbredes” klienten ved kosmetisk operation, men som regel ender disse operationer i stor skuffelse, da årsagen til lidelsen stadig ikke er behandlet.

Det er vigtigt at skelne klienterne fra psykotiske eller fra lidende med en ekstrem forstyrrelse i deres selv– og kropsopfattelse. BDD klienter bliver desværre tit fejldiagnosticeret som tvangsneurotikere, men de adskiller sig fra denne gruppe ved deres mangel på tvangspræget adfærd (ritualer osv.). BDD er en fiksering på én bestemt legemsdel, som klienten finder utiltrækkende med forskellige graders styrke.

BDD invaliderer på forskellige måder alt efter lidelsens styrke, men overordnet begrænses klientens udfoldelsesmuligheder, da fikseringen oftest skaber nedsat funktion arbejdsmæssigt, socialt og personligt.

Det er desværre i nyere tid at BDD er blevet mere synligt, men til manges overraskelse er det ikke en ny lidelse. Man mener at begrebet kropsforvrængning allerede så dagens lys for hundrede år siden, da fotografiet gjorde sit indtog.

Lidelsen har tilnærmelsesvis slægtskab med Anorexia Nervosa og Bulimia Anorexia.

Hvad er NLP Neuro Lingvistisk Programmering /Psykologi?

NLP er et praktisk studie af den menneskelige hjerne og af hvordan man så at sige kan ”manipulere/ operere” med den. For at forstå NLP’ens virke er det vigtigt at kende dens oprindelse. NLP opstod, da Richard Bandler og John Grinder, i håb om at bedre kunne forstå den menneskelige hjerne, forsøgte at sammenflette banebrydende forskningsarbejde indenfor områder som: Lingvistik, computer programmering, hjerneforskning og psykologi. NLP’en er et relativt nyt felt indenfor psykologiske studier da den først er anvendt i 1970’erne.

Da hjernen, ifølge hjerneforskere, er den største computer i verden, om end sikkert temmelig uudnyttet, kan det til tider være frustrerende med den manglende manual. Det er her NLP’en kan være endnu et hjælpende redskab i forståelsen og udnyttelsen af den menneskelige hjerne. Med diverse praktiske teknikker kan man så at sige (om)programmere sin computer.

BDD og NLP

NLP differentierer sig fra andre psykologiske områder ved at være meget målorienteret. Dette giver sig til udtryk i form af konstruering af modeller til forskel fra underbyggelse eller udvikling af teorier. Her er der en fleksibilitet i erkendelsen af, at modellen ikke nødvendigvis behøver at være 100% korrekt, så længe den virker for det enkelte menneske.

Hos klienter, der lider af BDD er denne model basal, da de ikke føler sig støttede i deres model af verden, i dette tilfælde i deres kropsopfattelse. Her er det vigtigt at møde dem (pace), hvor de er og forsigtigt le(a)de dem ud af deres begrænsende overbevisningsfelt mod en tilværelse med et større personligt råderum og en mere hensigtsmæssig kropsopfattelse. 

Jeg har på nuværende tidspunkt intet kendskab til dokumenterede sager, hvor NLP har været anvendt i behandlingen af BDD, men jeg ved at NLP teknikker jævnligt bliver anvendt ved kognitiv adfærds terapi som, suppleret med medicinering, på nuværende tidspunkt er behandlings tilbuddet!

Til trods for dette er jeg overbevist om at NLP tilbyder en mulighed for at afhjælpe og formindske generne og til tider, som i mit eget tilfælde, totalt ændre kropsopfattelsen så klienten kan leve et liv af høj kvalitet.

NLP behandlingen

Værktøjerne som jeg selv benytter i min behandling af BDD er meget enkle, men uhyre effektive. Da der netop er så mange at vælge imellem mener jeg, at valget af værktøj er et spørgsmål om temperament og tålmodighed, klientens såvel som terapeutens. Ud fra egen erfaring synes de enkleste værktøjer at være de mest effektive og fleksible, da de kan kombineres på de mest fantastiske måder. Alt kan bruges.

For mit eget vedkommende har det været et spørgsmål om fokus. Alt hvad der fokuseres på vokser og det er et spørgsmål om at ændre et negativt fokus og erstatte det med et mere positivt.Ved at udvide ens fokus eller ”kortet” er det praktisk talt umuligt at opretholde et meget afgrænset problem eller med andre ord fikseringen. Da der tit er et misforstået lighedstegn mellem kropsopfattelse og selvopfattelse er det i netop dette tilfælde vigtigt at skelne personens selvopfattelse fra kropsopfattelse, da det er let at tolke klientens gener som symptomer på en lav selvfølelse. Jeg har en del eksempler på klienter der havde et særdeles veludviklet selvværd og en positiv selvopfattelse (de følte selv at de var gode, intelligente, osv.). Men i forhold til omverdenen, mente de, at deres hadede legemsdel var forkert.

Kompleks Ækvivalens (forkert lighedstegn) er ofte det styrende her.

Logiske niveauer er et godt redskab til at finde og adskille problemets niveauer fra hinanden.

Lyt til metaprogrammer: Årsag-effekt, tankelæsning, kompleks ækvivalens er de gængse her.

Eliciter overbevisninger og værdier.

En lille case story (dette er bare et eksempel på brugen af NLP, i denne forbindelse virkede dette værktøj grundet leverage (klienten var 100% klar til transformation), i andre tilfælde har der været brug for en længerevarende dyberegående elicitering og flere ligevægtsskabende værktøjer).

Ung kvinde 25 år, hader sin skæve næse, (bruger her klientens egne ord) er ellers tilsyneladende velfungerende, har et godt job, en dejlig kæreste, har stor selvtillid og kender sin værdi. Næsen svarer ikke til hendes generelle opfattelse af sig selv som en tiltrækkende kvinde i andre folks øjne. Hun har tidligere været hos psykolog, men blev træt af at bore i barndommen, fik ordineret Prozac, hvilket bare sløvede hendes sanser. Har efterfølgende kontaktet en plastikkirurg, der ikke kunne se ”fejlen”.Familien og kæresten vil heller ikke give hende ret i ”fejlen”.

Til at elicitere problemet valgte jeg en hjemmestrikket version af transformering i kvanteopfattelsespositionerne. Dette valg gjorde jeg da denne klient for det første var skuespiller og nok ville føle sig hjemme i en form for ”rollespil”. For det andet fordi hendes sprogbrug gjorde mig opmærksom på, at der eventuelt kunne være et spørgsmål om en negativ fastlåsning af fokus med en tilhørende dissociering af en del (hvad symboliserer denne skæve næse?). For det tredje var hun åndeligt interesseret. Vi endte op med at transformere i kvanteopfattelsespositioner i blandet logiske niveauer, ankring og future pace (her var det vellykket).

Kvante opfattelsespositioner

1. selv ”jeg” (her eliciterede jeg hendes generelle selvopfattelse, skelnen, grænser, hvilket virkede godt ankret og positivt)

2. anden ”du” (her brugte jeg hendes skæve næse for at få eliciteret de projicerede følelser hun ikke bevidst ville rumme, hvordan den/undertrykte del/næsen havde det med hende, hvordan den havde det med at blive afvist, kritiseret osv.)

3. iagttager/vidne ”hun”  ”han”  ”de”  (klientens del der ved at dette ikke passer/ ellers ikke grund til at gå i behandling, gentog diverse ”objektive” positive tilkendegivelser klienten huskede fra ”sine omgivelser”)

4. enhed  ”jeg er”  (her perifert syn) hvad er mit formål, hvad skal jeg lære, hvad er jeg mere end dette? (her forudsatte jeg at denne næse/del var en positiv læreproces, der var med til at højne klientens udvikling, dermed skabtes et positivt anker til delen, dernæst forstærkede jeg ankret og gik med ankret igennem logiske niveauer for at balancere ubevidste niveauer (her skabte det en integration af selvopfattelse og kropsopfattelse). Her skabte klienten tillige sætningen: ”Med den viden jeg har om min rolle i universet er jeg mere end mit udseende”.

(Herefter kunne jeg eksempelvis have valgt  en visual squash til yderligere delintegration, men klienten følte sig tryg og tilpas i opfattelsespositionerne (trygt anker)).

Jeg valgte at gå opfattelsespositionerne igennem igen med ankret og med klientens nye forudsætning at:

”Med den viden jeg har om min rolle i universet, hvordan føles at være mig her?” (1. position)

Klientens positive følelser omkring sig selv blev forstærket betragteligt.

”Med den viden jeg har om min rolle i universet, hvordan føles at være dig her?” (2. position)

Her havde klienten udviklet accept, omsorg og kærlighed for sin næse/del.

”Med den viden jeg har om min rolle i universet, hvordan opfattes at være jer?” (3. position)

(Her checkede jeg om integrationen var sket)

Grænsen mellem klient og næse/del var ophævet – delintegrationen lykkedes.

”Med den viden jeg har om min rolle i universet, hvordan vil det være at……..?” (4.position)

(her valgte jeg at future pace 3 gange)

Klienten følte en sammenhørighed med andre mennesker og følte sig tryg og styrket i oplevelsen af at hun var en del af noget større og det bevirkede, at hun nu vidste at hun var meget mere end sit udseende.

Klienten konkluderede af denne transformation, at dette var hvad næsen/delen havde villet fortælle hende.

Justering af submodaliteter er effektivt i behandlingen af BDD, da det drejer sig om en indbildt kosmetisk defekt ofte er forbundet med familiedynamikken (Popsangeren Michael Jackson er et rigtigt godt eksempel på dette).

Et hurtigt eksempel ved indre kritik/familie.

Lad din indre negative kritiker tale til dig/ komme til orde.

Forsøg at gøre stemmen eller billedet mindre.

Forestil dig selv i et rum med din familie.

Du vil ofte observere at dine kritiske familiemedlemmer er stuvet sammen og står over dig.

Forsøg at ændre deres positioner, evt. lad dem blive mindre og lad dem stå lavere end dig selv.

Dette virker temmeligt enkelt men resultaterne er ofte overraskende gode.

Et hurtigt eksempel ved mildere social fobi

Ved en mindre socialfobi kan du forestille dig et billede af den frygtede person, og lade vedkommende krympe, male vedkommende lyserød med blå prikker, give vedkommende en klovnehat på, lad vedkommende synge en smølfesang osv. Når du møder den frygtede person igen vil din oplevelse af personen højt sandsynligt være mindre intens og situationen lettere.

På denne måde kan NLP’en med sine utallige balanceskabende værktøjer være med til at forbedre livskvaliteten betragteligt. Ved alvorligere gener kontakt en NLP terapeut. Denne artikel er kun beregnet som en kort introduktion og ovenstående eksempler er rettet mod en mildere form for BDD (de to sidste eksempler er selvhjælpsteknikker).

Det er vigtigt at understrege at NLP ikke skal bruges til direkte at bekæmpe BDD når anfaldet indtræffer. Når det har været forsøgt, har barrieren simpelthen været for stor i anfaldsperioden. Anvendelse af NLP i denne periode kreerer sikkert mere stress og det er nok bedst at lade det fare inden man genoptager behandlingen.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information om NLP behandlingen af BDD